Medlemskab

1. Ved oprettelse af medlemskab skal følgende oplyses: Navn, adresse, e-mail samt dansk telefon nr. 

2. Dit medlemskab er personligt og må derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre end dig selv. 

3. Centeret må kun benyttes i det omfang dit medlemskab indebærer. 

4. Ændringer i medlemsoplysninger som f.eks. Adresse eller bankoplysninger, skal straks oplyses til Next Gen Fitness. 

5. Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. 

6. Minimumsalderen for medlemskab i Next Gen Fitness er 13 år, dog skal alle under 16 år være i følgeskab med forældre / værge samt have godkendelse til medlemskabet herfra.

7. Medlemmet er forpligtet til løbende at gøre sig bekendt med, og til en hver tid følge, de gældende regler der er opsat i Next Gen Fitness. Vi forbeholder os retten til at opsige
medlemsaber uden specifik grund, men vil altid stræbe efter at håndtere sådanne situationer med omtanke og respekt for vores medlemmer. Eventuelle resterende beløb for den
pågældende måneds betaling vil blive refunderet ved opsigelse.

Medlemskort 

1. Medlemskort skal medbringes og indlæses ved døren for at få adgang til centeret. 

2. Medlemskort er personlig og må derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Overtrædelses vil medføre gebyr og øjeblikkelig opsigelse af medlemskabet. 

3. Bliver dit medlemskort væk eller beskadiget meddeles dette til Next Gen Fitness som udsteder et nyt mod ét gebyr på kr. 50,00. 

4. Next Gen Fitness er ikke ansvarlig for tekniske problemer ved for eksempel indscanning. 

 

Betaling 

1. Ved oprettelse af et PBS-medlemskab, mobilepay betalings aftale eller automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen PBS/automatisk kortbetaling, og du betaler efter aftale for startgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS/mobilepay betaling /automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten. Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at Next Gen Fitness opbevarer stamoplysninger. Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder Next Gen Fitness sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part. 

2. Kontantmedlemskab kan kun købes fysisk i centeret og betales ved oprettelsen, medlemmet får udleveret ét kort og herefter er det medlemmets ansvar at benytte kortet ved fremtidige aftaler. Mistes kortet pålægges er gebyr på 50,00,- 

3. Betales den løbende ydelse ved et PBS medlemskab/mobilepay betaling /automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00. Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af Next Gen Fitness. 

4. I tilfælde af tilgodehavende, vil Next Gen Fitness som hovedregel godskrive sådanne beløb. Hvis medlemskabet er ophørt pga. brud af ’Husets regler’, vil tilgodehavende beløb ikke blive refunderet. Refundering kan kun ske til dansk bankkonto. 

5. Gavekort eller værdikupon til Next Gen Fitness kan ikke ombyttes til produkter eller kontanter. Klippekort har en løbetid på 12 måneder og kan ikke refunderes eller byttes. 

6. Ved misligeholdelse af kontrakten eller brud af “Husets regler” vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 750.

7. Ved oprettelse i forbindelse med kampagner eller tilbud, pålægges der en bindingsperiode på 4 måneder.

 

Varighed / Bero / Ændring af: Medlemskab 

1. Ved PBS-aftale/mobilepay betaling/automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den betalte periode udløber. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber. 

2. Bero periode i Next Gen Fitness kan kun ske fysisk i centeret, i centerets bemandingstid. 

3. En bero periode koster 50kr. i måneden, i den aftalte periode og der er ingen begrænsninger på, i hvor lang tid et medlemskab kan være på bero. 

 

Opsigelse 

1. Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode. Opsigelsesfrist for PBS medlemskab/mobilepay betaling/automatisk kortbetaling er løbende måned + 1 måned. Kan dog ikke afbrydes i den aftalte tidsperiode. 

2. Opsigelse kan kun ske ved fysisk fremmøde i centeret. Det er ikke muligt at opsige medlemskabet på anden vis. 

3. Opsigelse kan tidligst ske med virkning fra udløbet af den aftalte minimumsperiode. 

4. Et medlemskab i bero kan ikke opsiges uden først at blive genaktiveret, hvorefter opsigelsesperioden gælder. 

5. Hvis der opstår tvivl om hvorvidt medlemskabet er opsagt, påhviler det medlemmet / anden betaler, at bevise, at vedkommende har opsagt medlemskabet. 

 

Ændringer i priser og medlemsbetingelser 

1. Next Gen Fitness forbeholder sig retten til prisændringer. Dette vil blive varslet via E-mail senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft. 

2. Next Gen Fitness forbeholder sig retten til at ændre medlemsbetingelserne. Dette vil oplyses via digitale kanaler / oplysnings tavle i centret. 

 

Fortrydelsesret 

1. Ved køb af medlemskab har medlemmet 14 dages fortrydelsesret fra den dag aftale om medlemskab blev indgået. 

2. Hvis medlemmet benytter sig af faciliteterne i Next Gen Fitness, frafalder de 14 dages fortrydelsesret. 

3. For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal medlemmet inden udløb af fortrydelsesretten møde op i centret og gøre brug af denne. 

 

Personskade og ansvarsbegrænsning 

1. Al ophold i Next Gen Fitness sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Next Gen Fitness. 

2. Next Gen Fitness tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykke, træning eller andre besøgendes handlinger. 

3. Medlemmet er ikke berettiget til at rejse krav om erstatning eller kompensation, hvis medlemsmuligheder for at benytte Next Gen Fitness er nedsat som følge af istandsættelse- eller vedligeholdelsesarbejde, skader / beskadigelse, reparationer / rengøring / sundhedsmæssige- eller hygiejnemæssige tiltag, eller andre driftmæssige handlinger. 

 

Videoovervågning 

1. Der vil være videoovervågning i hele centeret. Formålet med video overvågning er at forbygge kriminalitet og skabe tryghed for personalet, medlemmer samt øvrige gæster. 

2. Produkter i cafeområdet vil være videoovervåget for at sikre korrekt betaling fra besøgende. Ved manglende eller forkert betaling pålægges gebyr. 

3. Next Gen Fitness er ikke ansvarlig for tekniske fejl ved betaling. 

 

Personoplysninger / Informationer / Nyheder 

1. Ved indmeldelsen giver du lov til, at Next Gen Fitness må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til Next Gen Fitness. 

 

Holdtræning

1. Medlemmet må kun deltage på hold hvis holdet er booket, samt medlemskabet tillader dette- eller ved køb af en gæste-holdbilet. 

2. Hvis du ikke kan overholde din bookede tid til holdtræning, skal du melde afbud minimum 2 timer før holdstart. Glemmer du at melde afbud, trækkes et gebyr ved PBS medlemskab / mobilpay betaling / automatisk kortbetaling på 75,- 

3. Next Gen Fitness forbeholder sig retten til af afmelde et hold senest 2 timer før holdstart ved for eksempel manglende deltagere, tekniske problemer eller sygdom.

 

Konkurrencer

1. Præmier kan kun indløses af den person som har tilmeldt sig og vundet konkurrencen.

2. Præmier er gyldige 6 måneder frem fra udstedelsesdato, medmindre andet er aftalt.

3. Next Gen Fitness forbeholder sig retten til afvise personer/medlemmer som ikke overholder centers regler, også selvom medlemskabet er vundet gennem konkurrence.